Jeg tog på opfindermesse for at sælge min hjemmelavede sexrobot

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Tidligere i år revolutionerede jeg både sexlegetøj og lavede et kvantespring inden for interaktion mellem robotter og mennesker med min banebrydende opfindelse: Oobotten. Min prisbillige sexrobot havde evnen til at give ensomme Generation Y'ere den kærlighed og omsorg, der mangler i deres liv – noget, som jeg havde håbet, at de ville bide mærke i og flokkes til en masse.

Det er desværre ikke gået som planlagt. På trods af omtale på både sociale medier og den populære hjemmeside vice.com, har Oobotten ikke anstiftet den rasende robofili, som jeg havde forventet, at den ville gøre. Faktisk har jeg i skrivende stund modtaget lige præcis nul bestillinger på Oobotten.

Men der er ingen panik. Jeg har altid vidst, inderst inde, at Oobottens gennembrud muligvis ville komme i mere frisindede lande som Frankrig eller Spanien og ikke snerpede, gamle Storbritannien. Men for at realisere det får jeg brug for kapital, ekspertrådgivning og en marketingplan. Derfor har jeg været på udkig efter præcis det og har sendt tophemmelige emails ud til folk, der ved besked. Folk som Dragon's Den-stjernen og entreprenøren Duncan Bannatyne.

Desværre har jeg endnu ikke modtaget et svar – formentligt på grund af tekniske fejl. Det frustrerede mig i første omgang; hvordan skulle verden nu kunne opdage og nyde godt af min opfindelse? Er de her industrieksperter slet ikke klare over, hvor mange liv der ville blive forbedret, hvis folk bare vidste, at de kunne få en vandmelon med paryk på med et udhulet mundhul til en lav, lav pris?

Så finder jeg svaret online – et sted, hvor de mest revolutionerende opfindelser i verden bliver samlet under et tag: The British Invention Show. I løbet af et par dage møder eksperter fra diverse industrier op for at vurdere og inspicere de opfindelser, som folk har at byde på, og belønner de bedste med økonomisk støtte. Det er en drøm, der går i opfyldelse; endelig får Oobotten sin chance for at ændre verden!

Nu er min eneste udfordring bare det formelle i at få min sexrobot tilmeldt til messen. Igen er der ingen respons på mine mails, men efter at have funderet længe over problemet, kommer jeg på en fejlfri plan: Bare at dukke op med Oobotten ved min side.

Efter at have vandret formålsløst rundt i regnvejret, dukker jeg op på Barbican med Oobotten gemt væk under en kæmpe, hvid dug. Jeg går ind gennem den automatiserede dør, og hører med det samme et: "Undskyld!". Fuck. Jeg udveksler en lang, mistænksom øjenkontakt med dørmanden, indtil han til sidst bryder tavsheden: "Er du kommet for at forberede kødet til senere?" Han peger op og ned ad mit outfit og fniser til sine venner. De griner. Hah. Folk fniste af Edison. de kaldte Galileo en galning, de lo af Bell – og historien satte dem alle sammen på plads. Når revolutionen skyller over os, så kommer jeg og finder dig, dørmand, men jeg har vigtigere ting at bekymre mig om i dag – det her er min store chance.

Jeg kommer ind på messen og ser, at det også er alle andres.

Stemningen minder lidt om en operationsstue – alle sidder stolte og nervøse med deres højtelskede produkter og venter ivrigt på enten at græde eller juble. Jeg har nerver på og skælver, som jeg står der skulder-mod-skulder med det bedste, verden har at byde på. Jeg parkerer min tildækkede Oobot i et hjørne og beslutter mig for at tjekke mine konkurrenter ud.

En vandtæt stikkontakt?

Et sjovt spil, der skal lokke Generation Z til at være aktive?

Et 100 procent økologisk produkt, der er designet til at hjælpe dig med rygestop?

Jeg ligger på knæ! Jeg gik ikke ud fra, at jeg ville møde den store modstand, men jeg kommer til at løbe med sejren! I kan lige så godt begynde at udfylde den check, folkens, eftersom jeg tydeligvis er den eneste, der giver verden noget, den desperat har brug for.

Her er lidt til læberne, skattepige. Det er tid til at tage verden med storm.

Der kan høres gisp overalt i rummet. Opfindere drejer hovederne for at få det hele med. Jeg får direkte øjenkontakt med en dame – og vi ved begge to præcis, hvad hun tænker: 'Så er det tunge skyts ankommet, og vi er alle sammen fucked.' Jeg laver en grimasse og nikker indforstået: 'Ja, det er du, søde. Du er fucked.'

Jeg indtager min position og får inden for få sekunder øje på en mand, der diskret forsøger at fotografere mig. "Kom endelig nærmere!" siger jeg. "Kom og få et ordentligt billede!"

"Hvad er din opfindelse så?" spørger han, mens han studerer billedet ud på sin telefon.

"Det er Oobotten." Jeg peger på mit whiteboard. "En sexrobot, som almindelige mennesker faktisk har råd til." Mandens ansigt transformeres. Han peger væk i distancen og går sin vej. Oobotten må have taget pusten fra ham.

Min opfindelse har en lignende effekt på resten af opfinderne, der alle sammen er flokket til det modsatte hjørne af rummet. Jesus, jeg vidste, at det her var en magtfuld maskine, men det er først nu, at vi virkelig får dens potentiale at se!

Inden længe kan en meddelse høres over højttalerne: Investorerne er begyndt at gå rundt. For at give mig selv den bedst mulige chance, beslutter jeg mig for at flytte Oobotten til et sted, hvor den virkelig vil brillere, og tager fem bagved gardinet, mens jeg venter på, at skæbnen ankommer. Den her vanvittige drøm, der transformerede min verden for et par måneder siden, er måske ved at gøre det samme ved resten af verden.

Så hører jeg det: "Undskyld mig?"

Jeg samler mine tanker, venter et øjeblik og springer frem.

"Hvad kan jeg hjælpe dig med, min gode herre?"

"Jeg hedder Tony, og altså…" han stopper. "Hvad i alverden er det her for en tingest?"

"Det her er Oobotten."

Tony klør sig på hovedet og lægger armene over kors. Jeg efterligner hans henkastede kropsprog –en klassisk sælgerfinte.

"Og hvorfor er det lige præcis, at du har valgt at tage den med herhen?"

"Dette, Tony, er rendyrket innovation, en funklende genistreg, som jeg klart vil mene er din investering værd."

"Jeg beskæftiger mig med bekvemmelighedsindustrien, så hvad skulle jeg kunne bruge den her til?" spørger han.

Jeg tager en dyb indånding, niver mig selv i benet gennem mine lommer. Jeg har styr på situationen: "Fortæl mig; hvad har samtlige personer på denne jord brug for at kunne, Tony?"

"Spise, drikke, sove?"

"Og?"

"Og hvad?" skyder han straks tilbage.

"Og kneppe!" Jeg springer fremad.

"Du gode gud!"

"Du er velkommen til at prøve den, Tony! Det er meget intuitivt!"

Han stopper i et øjeblik for at tjekke sin telefon. "Hvorfor er det lige præcis, du er her? Er det her bare en provokation, eller er du oprigtigt syg i hovedet? Ved du godt, at du ikke er registreret her?"

"Ja, det er jeg klar over."

"Okay, jeg henter Kane."

Wow, jeg må virkelig have fejet benene væk under de her gutter. Kane har arrangeret hele messen; han er manden, der har patent på mp3-afspilleren. En løsgænger, der skyder fra hoften, og som i flere årtier har stået i spidsen for den teknologiske verden. Hvis der var nogen, der ville forstå Oobotten, var det ham.

"Præsenterer du her i dag?" spørger han.

"Jeg har medbragt min egen opfindelse, ja."

"Godt, jeg fakturerer dig de 13.250 kroner (£1500), det koster at præsentere her så, for det er præcis, hvad alle de andre mennesker, der er fløjet hertil fra alle verdenshjørnerne for at præsentere, har betalt."

Åh nej.

"Er du dum eller sådan noget? Hvad har du gang i? Helt seriøst, jeg har modtaget fem forskellige klager om dig."

Jeg er ude på gaden i løbet af få sekunder. Fem klager og truslen om en månedsløn i bøde: Er Oobotten så frastødende – så anderledes, så meget sin egen – at den simpelthen ikke hører hjemme i denne verden? Har jeg, som Dr. Frankenstein før mig, skabt et monster? Pludselig synes jeg, at alle ser anderledes på Oobotten.

Hvor skal man gå hen, når alle er frastødt af det, man har? Når noget, der står én så nært, pludselig virker så usselt? Hvem åbner deres hjerte for Oobotten og bruger den, som den er skabt til at blive brugt? Enlige forretningsmænd?

Ikke et pip. Gennemsnitsmennesket?

Aldrig i livet.

Mens jeg stirrer dybt ind i dens moppe-baserede pubesregion, tænker jeg på alt det, vi har været igennem sammen – at komme ind på opfindermessen, at blive smidt ud af opfindermessen – og med et går det op for mig, præcis hvor Oobotten hører hjemme. Det selvsamme sted, hvor jeg fandt på den.

Prowler, Soho: Hjemme. Da jeg træder ind gennem døren til den kendte sexbutik, går manden bag disken i stå lige midt i at betjene en kunde. Han stirrer på Oobotten, vi får øjenkontakt, og så kigger han ned på Oobotten igen. "Har du seriøst taget den med ned i butikken…"

"Kan du huske os?" spørger jeg søgende. Han sukker.

"Selvfølgelig kan jeg det. Jeg så artiklen på hjemmesiden!" Spændingen i lokalet fordamper. "Se den, den har fået et græskarhoved nu – jeg er vild med det!"

"Og alle de features, vi talte om."

"Fantastisk, jeg kan slet ikke tro det."

"Hør, min ven, vi har brug for et sted, hvor Oobotten kan bo. Tror du tilfældigvis, at der er nogen som helst chance for, at der er plads til den her i butikken?"

"Vi har ikke så meget plads…" Mit hjerte synker ned i min mave.

"…hernede. Men jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne finde et sted til den ovenpå. Det er en smuk, lille del af vores mytologi."

Og der var den så. Den eventyrlige afslutning, som denne saga fortjener. Bare husk: Lige meget, hvilken retning du vælger at tage dit liv i, så findes der et hjem for alle et eller andet sted. Og efter en lang rejse har Oobotten fundet sit hjem her.

Hvis du nogensinde skulle have lyst til at besøge Oobotten, så bare tag forbi Growler i Soho og spørg efter den. Og husk at give den et kys på kinden fra mig, mens du er der.

Læs mere fra VICE og Oobah Butler:

Jeg byggede en sexrobot, som almindelige mennesker faktisk har råd til

Jeg pressede buffetrestauranter til deres absolutte yderpunkt

Vi er nødt til at tale om manden, der er blevet bidt i pikken af en edderkop – for anden gang