FYI.

This story is over 5 years old.

Sponsoreret indhold

Bill Billeqvist maler i 360

Vi mødte kunstneren Bill Billeqvist på Kulturgården i Solna og filmede, da han malede sine “faces” med musik af Patrik Edenhall - også kendt som Basement Space.
Bill Billeqvists 'faces'.

Indholdet er sponsoreret af Samsung

Bill Billeqvist er en 24-årig kunstner fra Stockholm med rødder i graffitiscenen, som har skabt sig et navn på grund af sine ansigter, faces, som han maler og laver som skulpturer. På det seneste har han videreført ansigterne på tekstiltryk, og tidligere på sommeren lavede han en installation på techno-festivalen; Into the Valley of Estland. Vi kontaktede Bill og hang ud med ham i Kulturgården i Solna, der udlejer sine lokaler til fester og udstillinger.

Advertisement

Vi filmede Bill, da han malede sine ansigter på to vægge med Samsung Gear 360 i timelapse og fik en forsmag på helt ny musik af Patrik Edenhall - du kan se det hele ovenfor fra start til slut, fra hvilket perspektiv du ønsker. Vi talte også med Bill om, hvad hans ansigter betyder for ham.

Hvor længe har du været kunstner?
Bill Billeqvist: Hele mit liv. Ej, det er for sjov! Jeg startede med at male graffiti i min fars gymnastiksal, som han brugte til garage, da jeg var 14-15 år. Så mødte jeg en ven, som jeg begyndte at male med, da jeg var omkring 16-17 år. Derefter begyndte det vel at tage fart, da jeg var 19-20 år. Så jeg har gjort det rigtigt i fem eller seks år.

Fortæl mig om, hvordan ansigterne tog form.
Det begyndte, da jeg fik et kælenavn af mine venner. De kaldte mig Bill, og derefter begyndte jeg at tagge "Bill". Det lignede en slags fjeder, som jeg tegnede et øje på, så det lignede et øjenbryn. I begyndelsen malede jeg et halvt ansigt med et øje, en næse og en halv mund. Derefter så jeg på det og tænkte, damn, jeg er nødt til at lave et helt ansigt – det ville være fedt. Så begyndte jeg at male hele ansigter, der så ret vanvittige ud. I begyndelsen var de smalle og lange. Så tog jeg dem videre derfra og fortsatte med ansigter, der havde flere næser og munde, og så har jeg ligesom udviklet det.

Hvor længe har dine faces set sådan her ud?
Tre eller fire år måske?

Bliver du aldrig træt af at se på dem?
Nej, overhovedet ikke. Jeg føler, at jeg udvikler mig og bruger nye materialer som spray, lim, træ, plexiglas, og så bygger jeg skulpturer. Jeg maler også med akryl. Jeg mener bare, at det er min måde at udtrykke mig selv på - med de former, materialer og farver. Det føles som en løbende proces, der ikke vil ende. Jeg bliver ved.

Advertisement

Har dine ansigter navne?
Nej, jeg ved ikke, hvad jeg kalder dem. Det værste, jeg ved, er, når folk kalder dem "gamle mænd". Fuck det, altså.

Åbner dine ansigter døre for dig?
De har fået mig til at gøre syge ting, og jeg er endt op syge steder. Jeg går ikke rundt og tænker på dem, eller hvor jeg skal male dem. Men jeg elsker at finde syge spots.

Eftersom de konstant er under udvikling, har der så været perioder, hvor du var mere tilfreds med dem end andre?
Absolut. Nogle gange, når jeg har malet billeder, har jeg følt, at det var virkelig fedt. Men nogle dage, hvor jeg har malet lidt for meget, spekulerer jeg på, hvad fanden jeg laver. Jeg maler jo de her psykosemænd hele tiden. Men så fortsætter det bare.

Lavede du ansigterne på en anden måde, fordi vi filmede dig?
Det var sgu bare nice. Jeg synes, det var sjovt, og lilla er den farve, jeg ikke bruger så ofte, så det var nice.

360-video er filmet med Samsung Gear 360 med Bill Billeqvist på Kulturgården i Solna. Musik: "Breathe Together" af Basement Space.

Bill Billeqvist er på Instagram.