‘The Deuce’ viser sexarbejde i lighed med virkeligheden, fordi de faktisk talte med sexarbejdere

Denne artikel er oprindeligt udgivet af BROADLY USA

Bagtæppet er Time Square i 1970'erne i HBOs nye serie The Deuce, som tegner et portræt af New Yorks blomstrende pornoindustri. Serien har Maggie Gyllenhaal i hovedrollen som en sexarbejder, der prøver at slå igennem i industrien, men byder også på James Franco i en dobbeltrolle som et tvillingepar.

The Deuce fremhæves allerede nu som en "feministisk serie", fordi den bruger kvindelige instruktører og viser sexarbejdere på tv på en måde, som de aldrig er blevet portrætteret før.

En stor del af seriens succes hænger sammen med, at folkene bag produktionen har brugt sexarbejdere og aktivister som konsulenter i udarbejdelsen af manuskriptet. Deriblandt de to direktører for Shamus Outlaw Advocacy and Rights Institute, Crystal DeBoise og Melissa Broudo, som har dedikeret deres karrierer til kampen for sexarbejderes rettigheder – og som har arbejdet indgående med seriens skabere.

Broadly har talt med dem om deres oplevelser i forbindelse med The Deuce, og hvorfor seriens repræsentation af sexarbejdere i 70'erne er relevant i dag.

BROADLY: Hvordan blev I involveret i arbejdet med The Deuce? Hvordan har processen været?
Crystal DeBoise: Ret tidligt i processen tog produktionsholdet kontakt til mig. De rakte også ud til andre sexarbejdere og aktivister, der arbejder for sexarbejderes rettigheder. Vi talte en hel del om, hvad der sker i dag ude på gaderne i forhold til sexarbejderes vilkår. Vi havde en rigtig god dialog, og jeg sendte dem artikler og forskning, der pegede på nogle af de aspekter, som jeg ikke synes, vi hører meget om i offentligheden.

Jeg arrangerede en fest, hvor vi samlede penge ind til organisationen, kort tid efter jeg havde mødt producerne, hvor der både var sexarbejdere og aktivister til stede. Til en anden velgørenhedsfest endte jeg med at tale med skuespillerne. Jeg var meget imponeret over, hvor ivrige de var efter at forstå de emner, de skulle arbejde med i serien. De ville meget gerne undgå at genbruge stereotyper og klicheer om sexarbejdere. Som aktivist var det virkelig dejligt at se det engagement fra underholdningsindustrien.

Er der normalt at bruge sexarbejdere som konsulenter på produktioner, der handler om sexarbejde?
Crystal: Det er meget sjældent, man ser det.

Hvordan har det påvirket serien at bruge rigtige sexarbejdere som konsulenter?
Melissa Broudo: Det fede ved The Deuce er, at figurerne er meget nuancerede. Man kan drage en parallel til The Wire. Der er ikke rigtig en moralsk målestok i forhold til, hvad der er rigtig og forkert. Folk kommer fra forskellige verdener, og ethvert liv er en kompleks størrelse. Et godt eksempel er Maggie Gyllenhaals rolle i serien. Hun bliver meget interesseret i at lave porno. I 70'erne og 80'erne var pornoen virkelig upopulær blandt feminister. Men hendes figur står ved sin beslutning: Jeg kan lide det her. Det er dét, jeg vil. Det er en måde at komme væk fra gaden på og at tjene penge. Det er et temmelig nuanceret billede af alle de mange facetter ved sexindustrien.

Crystal: Der er figurer i serien, som er forældre. Der er en figur, som er ret interessant på grund af hendes valg. Hun var sexarbejder i en anden by, men ville gerne være sexarbejder i New York. Der er figurer, som er sexarbejdere, fordi de ikke har noget valg, mens Maggie Gyllenhalls rolle er en rendyrket forretningskvinde. Serien viser, at selvom man er sexarbejder, så kan man også nyde sit arbejde på forskellige måder. Nogle føler sig fanget i det, mens andre ser det som et skridt på karrierestigen. Det er usædvanligt, og jeg kan ikke komme på en anden serie eller film, der er så nuanceret i sin fremstilling af sexarbejdere.

Hvordan kan en nuanceret repræsentation være med til at fremme bedre vilkår for sexarbejdere?
Melissa: Når man viser virkeligheden, viser man mange forskellige virkeligheder. I forhold til feminisme og sexarbejde ser vi på en helt anden model for feminisme. Det er en, hvor aktivister forsøger at nuancere, hvad det vil sige at være sexarbejder. Ofte er der kun to måder at opfatte sexarbejdere på: Enten som offer eller luder. Enten er man det marginaliserede offer, eller også er man en selvsikker luder. Virkeligheden er ofte langt mere kompleks. Bevægelsen for sexarbejderes rettigheder, der er blomstret over de sidste tyve år, har været med til at ændre fortællingen for at vise nuancerne i den verden.

The Deuce handler om sexarbejdere i 70'erne. Er det stadig relevant i 2017?
Melissa: Serien viser blandt andet, at politiet ikke anholder sexarbejdere, fordi de er til gene. Anholdelserne er politisk motiverede. En politiafdeling kan beslutte at anholde sexarbejdere, mens en anden afdeling, der ligger i et gentrificeret område, ikke anholder sexarbejdere. Det ser vi også i dag. Det handler slet ikke om at være til gene i offentligheden i dag. Der er andre ting på spil.

Hvad bør andre serier og film gøre for sexarbejderne, når de portrætterer dem?
Melissa: Noget, vi godt kunne tænke os at se mere af, er de praktiske udfordringer, som sexarbejdere møder. De udfordringer, der er med til at stigmatisere og kriminalisere dem. Vi vil gerne, at seere begynder at stille spørgsmålstegn ved deres egne holdninger til sexarbejde og indser, at de selv er fanget i et tankemønster, der er med til at berøve sexarbejdere deres rettigheder.

Det er let nok at sige, at sexarbejde skal kriminaliseres. Men vi synes, det er meget mere interessant at vise, hvordan folk havner i sexarbejde til at starte med. Vi vil gerne have, at medierne viser et nuanceret portræt af sexarbejdere og viser dem som mennesker, viser alle aspekterne af deres liv. De er forældre, nogle af dem har også andre job. Sexarbejdere spiller en stor rolle i vores samfund.