Kom med indenfor på et gymnasium for transpersoner

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA.

I 2012 åbnede Quiñones og Nicolini gymnasiet Mocha Celis, der er opkaldt efter en transkvinde, der blev dræbt af politiet i 90'erne. Her er folk på tværs af køns- og seksualitetsspektrummet velkomne og bliver respekteret, for dem de er.

Uddannelsesprogrammet kombinerer både grundskole- og gymnasiepensum i et tre år langt forløb. Udover de sædvanlige fag, undervises der også i kønsstudier og seksualitet, og der tilbydes også sommerkurser, der forbereder eleverne på praktisk arbejde. Det eksamensbevis, som eleverne får på Mocha Celis, anerkendes af den argentinske stat, men skolen modtager stort set ingen offentlige midler. "Da prisen på el steg, havde vi ikke penge til at betale regningen, så vi måtte tilbage på gaden for at arbejde," fortæller en elev. "Det var enten det eller intet lys i klasselokalerne."

60 procent af skolens elever er transkønnede, og skolen har lige fejret sin femårs-fødselsdag. Den er nu blevet så populær, at der er venteliste for at komme ind. For at bekæmpe diskrimination har eleverne dannet deres egen aktivistgruppe, som organiserer konferencer og demonstrationer. De får stadig flere støtter, herunder politikere, og har også opnået konkrete resultater: I 2015 lykkedes det dem at overbevise den argentinske regering om nødvendigheden af at indføre kvoter for transkønnede i offentlige stillinger.

Viviane underviser elever i boksning efter skole.

To elever tjekker eksamensplanen.

For et år siden boende Tutti stadig i slummen. I dag er hun skolens bibliotekar og bor i et af de ubenyttede klasselokaler.

Victoria lakerer sine negle, efter at have vist mig det det diplom hun modtog for sit praktikforløb i den offentlige administration. Hun fik praktikpladsen takket være transkvoten og begynder at arbejde efter sin afgangseksamen. "Jeg troede aldrig, at jeg ville få et normalt job," siger hun.

Victoria and Lorena læser til eksamen.

Tutti får lagt makeup inden dimissionsfesten.

Virginia (tredje fra venstre) hjælper Flavia med at skrive sin tale til dimissionsceremonien. Hun dimitterede selv fra Mocha Celis for to år siden og har i dag både job og egen lejlighed.

Studerende forbereder sig til dimissionsfesten.

Miguel, den ene af skolens ledere, giver Alma et knus til dimissionsfesten. For tre år siden mødte han hende i red light-distriktet og overtalte hende til at vende tilbage til skolebænken. Hun fortalte mig: "Jeg var rimelig ligeglad med undervisningen på Mocha Celis, men det er det eneste sted, som har lært mig om kærlighed og respekt." Alma går nu på universitetet.

Victoria and Flavia klæder skolelederen Miguel på inden en LGBTQ-pride parade.

LGBT-priden giver transpersoner mulighed for at fejre, hvem de er.

Transaktivisterne samles efter paraden.

En kvinde bærer et kors med navnene på de 16 transkvinder, der er blevet dræbt i 2016.

Alma leder en militant gruppe. Sammen med andre aktivister organiserer hun events, der skal skabe opmærksomhed omkring de udfordringer, som transpersoner møder. Hun forlader aldrig hjemmet uden sin megafon.

Ved "Grito trans" (transskriget) råber aktisterne navnene på de transkvinder, som er blevet dræbt. For at vise, at de ikke er glemt.

Flavia maler blå mærker på sin krop med makeup for at gøre opmærksom på den vold, som transpersoner møder.

Kampagnen "reconocer es reparar" (anderkendelse er reparation) beder regeringen anderkende sit ansvar i forhold til den vold, der bliver begået mod transpersoner. Mange af mordene på transkvinder begåes af politifolk og leder sjældent til retsforfølgelse.

Flavia giver et knus til den offentligt ansatte i Avellaneda, en forstad til Buenos Aires, som implementerede transkvoten.