Mette Fugl har ingen stil
Foto: Les Kaner

FYI.

This story is over 5 years old.

Feminisme

Mette Fugl har ingen stil

Er damebladsspørgsmål egentlig så slemme, som de ofte bliver beskyldt for at være? Vi har fundet 15 af de mest klassiske og bedt fremtrædende feminister forholde sig til dem.

Dameblade bliver ofte kritiseret for at have en overfladisk og stereotyp opfattelse af kvinder og deres interesser. For eksempel handler magasiner, der henvender sig til kvinder, meget ofte om mode, indretning og skønhed, og sjældent om politik, karriere og sport. Det afspejler sig også helt konkret i de spørgsmål, som kilderne bliver stillet. Såkaldte damebladsspørgsmål. Det siges ofte i en nedladende tone, men er de egentlig så slemme? Måske er de her spørgsmål blevet klassikere, fordi de leder til spændende refleksioner.

Advertisement

På Broadly har vi sat os for at undersøge det. Derfor har vi samlet 15 konkrete spørgsmål fra ALT for damerne, Femina, Costume, Eurowoman og Elle og bedt fremtrædende feminister forholde sig til dem. Men hvordan de har ønsket at besvare dem, har været helt op til dem.

I dag er det journalisten Mette Fugl, der besvare damebladsspørgsmålene. Hun begyndte sin karriere på Politiken i 1969 og har siden været politisk rapporter, talkshow-vært og korrespondent. Hun har skrevet erindringsbogen Fra koncepterne, hvor hun blandt andet fortæller om sit engagement i 70'ernes kvindekamp. Senest gjorde Mette Fugl sig bemærket i den feministiske debat med sin kritik af fjerdebølgefeministerne, Louise Kjølsen, Ekaterina Krarup og Nikita Klæstrup, som hun mener er i gang med at "rulle alle de sten tilbage, de gamle kvinder har kæmpet for at fjerne," som hun skrev i en kronik i Politiken.

Broadly: Hvilket råd vil du give til dit yngre jeg? (fra Alt for damerne)
Mette Fugl: Ingen. Da jeg var yngre, lyttede jeg ikke til råd. Jeg var helt overbevist om, at egne erfaringer var det vigtigste.

Hvad betyder accessoires for din stil? (fra Costume)
Stil? Det skal selvfølgelig ikke være så krukket, at jeg afviser alle forsøg på at være stilig. Jeg har bare ikke ordenssans nok til at farvekoordinere tørklæder, tasker, sko etc. I øvrigt tror jeg nok, at alt er tilladt for tiden. På den måde har jeg været forud for min tid med et blomstret tørklæde til prikket kjole og ternet jakke.

Advertisement

Har du selv ofret noget på kærlighedens alter? (fra Femina)
Kan man sige, der er ofret alt for meget og nøjes med det? Det gør jeg. Sølvbrylluppet er uden for rækkevidde.

Hvordan ser dine daglige skønhedsrutine ud? (fra Costume)
Jeg er alt for flagrende til rutiner. De keder mig også. De tager tid fra den lyst, der driver mit værk. Nemlig lysten til 'de pludseligt opståede muligheder'. Så skulle pokker spilde livet på fugtighedscreme. Men… der er da øjeblikke, hvor en lavthængende vintersol trænger igennem upudsede vinduer på badeværelset, så spejlet afslører utallige rynker og giver mig lyst til at smøre mig ind i noget lækkert.

Hvornår er du mest træt af dig selv? (fra Alt for damerne)
Første indskydelse er at svare 'alt for tit'. Når jeg bruger penge, jeg ikke har. Når jeg er utålmodig. Misundelig. Når jeg ryger. Og så har jeg en noget rethaverisk tilgang til hverdagen og dens udfordringer. Det kan i hvert fald være trættende for mine omgivelser. På den anden side må det være tilladt at være på vagt over for urimeligheder. Det kan vel aldrig være for meget? Eller?

Hvem er dine kvindelige forbilleder? (fra Costume)
En ung kvinde, jeg mødte i Afghanistan. Hun var skoleinspektør og havde med livet som indsats undervist piger i hemmelighed under Taleban. I det hele taget kvinder, der vover. Der er mange. Der er også forfatteren Agnes Henningsen, hvis erindringer jeg bruger som sutteklud. De er vidunderlige og barske.

Advertisement

Hvornår gjorde du sidst noget pinligt? (fra Alt for damerne)
I går. I forgårs. Helt bestemt for et par uger siden, da jeg så tv på min computer og blev så ophidset over endnu en udsendelse, der talte fædrenes sag, og over, at der aldrig bliver lyttet til mødrene, at jeg kom til at vælte en cola ned i tastaturet. Alting døde. Og inde i mørket lå en del af et bogmanuskript, som jeg helt idiotisk ikke havde gemt et sted, hvor det kunne findes. Heldigvis reddede fantastiske eksperter hos Computerambulancen hele molevitten.

Hvad har du altid i dit køleskab – ud over rødbeder? (fra Elle)
Mange slags grøntsager. Uf. Ofte for mange ting, der har overskredet sidste salgsdato. Madspild og dårlig samvittighed. Dåsemakrel og andet usundt.

Hvordan har du det med at blive ældre? (fra Costume)
Der er ikke rigtigt noget at stille op, er der? Jeg har altid ønsket mig lidt lad ynde over for fænomenet alder. Der dukker desværre en hel del melankoli op ved tanken om alt det, jeg går glip af. Min mor døde, da hun var 69 år. Det bliver jeg om lidt.

Hvad dufter jeres hjem af? (fra Eurowoman)
Et levet liv uden for meget orden.

Hvornår har du følt størst afmagt? (fra Femina)
Afmagt er nok ikke det samme som fortvivlelse. Og dog. Det mest fortvivlende viste sig at være nødvendigheden af at sige mit job op i Danmark Radio. Jeg kunne ikke holde den overfladiske nyhedsformidling ud. Jeg kan heller ikke holde stilheden ud.

Hvilket par sko er dine favoritter lige nu? (fra Costume)
Når man har været så klodset at brække ben og fødder flere gange, er der kun flade sutter. Eller traktordæk, hvis behovet for at komme lidt op i højden opstår.

Hvilken bog bør enhver kvinde læse? (fra Alt for damerne)
Digte. T.S Eliot. Henrik Nordbrandt. Læs. Jeg sluger det meste. Historie. Biografier. Og forfaldt engang efter en hjernerystelse til Barbara Cartland. Det er gået over.

Hvordan holder du din krop sund? (fra Costume)
Jeg går til gåning.

Hvorfor tror du, keramik har fået en revival? (fra Eurowoman)
Pas.