Dit liv kan ændre sig totalt, hvis du stopper med at drikke og fylde dig med stoffer

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK og bringes her med bidrag af VICE Danmark.

Donald Trump, Theresa May, Brexit, en stigning i racisme og hadforbrydelser, stigende inflation og svimlende priser på ejendomme. Der er sket mange ting i år, som du nok godt kunne tænke dig at glemme hurtigst muligt, og den traditionelle måde at glemme er – selvfølgelig – at drukne din hjerne i sprut og overdøve enhver tilbageværende tanke med en eller flere af dine yndlingsstoffer.

Men som du måske allerede har fundet ud af, er det ikke altid den bedste fremgangsmåde. Sheri Jacobson, der er clinical director for Harley Therapy pointerer, at både stoffer og alkohol giver en midlertidig rus, der over en længere periode fastholder brugeren i en cyklus af trist humør.

"Alkohol er for eksempel et beroligende middel, og forstyrrer faktisk signalstofferne i din hjerne, blandt andet det stof, der holder din angst i skak," siger hun. Selvom alkohol ofte betragtes som en måde at "stresse af" på efter en hård dag, viser det sig faktisk at kunne have den stik modsatte effekt.

"Hvis du allerede har en psykisk diagnose, som angst eller en bipolar lidelse, er der større sandsynlighed for, at rusmidler forværrer din tilstand, frem for at forbedre den," siger Jacobson. "Og hvis du har en genetisk risiko for at udvikle en psykisk lidelse, øger stoffer og alkohol sandsynligheden for, at du udvikler den."

Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 viser, at alkoholmisbrug især er fremherskende blandt unge danskere mellem 16 og 24. Her drikker 14,7 procent over højrisikogrænsen, som er 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder.En mindre gruppe af unge mænd (8,2 procent) drikker dog langt over højrisikogrænsen – med 30 eller flere genstande i løbet af en typisk uge. I 2013 var der i alt 131.264 alkoholrelaterede kontakter til sygehuse, fordelt på 27.416 personer, hvoraf 16.790 skyldtes psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser ikke medregnet akut alkoholberuselse. Depression og angst er desuden udbredt blandt folk, der har eller har haft et misbrug.

Det kan godt være, at psykiske problemer hos mænd i dag bliver omtalt mere i medierne end nogensinde før, men i sidste måned offentliggjorde velgørenhedsorganisationerne Mind og Rethink Metal Illness en undersøgelse fra deres kampagne Time to Change, der viste, at 54 procent af britiske teenagedrenge med psykiske lidelser vælger ikke at fortælle nogen om deres problemer - på trods af, at der er flere og flere kendisser, der offentligt taler ud om depressioner og angst.

Det kan der selvfølgelig være mange grunde til. Personligt kender jeg flere mænd, der har druknet deres psykiske problemer i sprut og stoffer. Mænd, der ikke har været i stand til at se deres problemer i øjnene, indtil de har været ædru og klare i hovedet i en længere periode.

Bob Foster er 33 og har nu været ædru i 17 måneder. Indtil han hoppede på vandvognen, startede en typisk uge for ham med, "at jeg følte mig ekstremt deprimeret og bange for at komme ud af sengen om mandagen. Jeg havde en elendig dag, undveg emails og talte i enkelte stavelser til møder. Så tog jeg i fitnesscentret om aftenen, og begyndte at få det lidt bedre, takket være alle de herlige endorfiner, der bliver frigivet, når man dyrker motion. Om tirsdagen havde jeg det marginalt bedre, ramte fitnesscentret igen, fik det nærmest okay til om onsdagen, dyrkede fitness igen den aften, og brugte hele torsdagen på at gå og vente på, at dagen var omme, så jeg kunne komme ned på pubben. Så blev jeg ude til klokken 1 eller 2 om morgenen, drak og tog en masse coke, lignede udskidt æblegrød på arbejdet om fredagen, og begyndte så at drikke igen det øjeblik, jeg havde fri, for at afværge elendigheden, tog mere coke, blev ude til klokken 7 om morgenen, sov hele dagen, for så måske at gøre det igen lørdag, men hvis ikke, så lukkede jeg mig bare inde på mit værelse hele lørdag aften og søndag."

Druk og stofbrug markerede adskillelsen mellem den trivielle hverdag og weekendens afreaktioner, og Bobs psykiske velvære begyndte langsomt at knække sammen under rutinen. "Jeg brugte mine tyvere på at øge doserne af diverse antidepressive lægemidler og undre mig over, hvorfor de aldrig virkede," siger han. "Jeg overvejede aldrig, at jeg kunne blive deprimeret og paranoid af at gå i byen og sniffe ting, der gør en paranoid."

Men hvordan og hvorfor stoppede han så? "Det var ikke et enkeltstående aha-øjeblik; det var kumulativt," fortæller Bob mig. "Der var et par gange i mine tyvere, hvor jeg havde holdt mig ædru i flere måneder af gangen, og jeg vidste, at jeg ville få det bedre af det. Jeg kunne se en masse mennesker i mit liv, der udviklede sig – blev gift og fik børn – og jeg havde det, som om at jeg stadig befandt mig på livets nederste trin. Jeg planlagde faktisk en 'sidste hurra': en metalfestival, som jeg tog til for at skrive om den til arbejdet. Jeg to seks gram kokain med og fik fingrene i en kæmpe røvfuld mdma, mens jeg var der – jeg gik virkelig all in. Min plan var at give mig selv en nedtur, der var så slem, at jeg aldrig ville have lyst til at tage stoffer igen. Og det lykkedes!"

Den sønderlemmende nedtur, der ramte Bob efter festivalen, var det skub, han havde brug for, og efter det "skete der en total og absolut 180 graders vending på bare nogle få måneder."

For yogalærer og tidligere DJ Marcus Veda, der er bosat i London, var overgangen fra at gå i seng, når solen stod op, til i sidste ende at stå op på det samme tidspunkt ikke så brat. "Jeg var smadret i ti år – tog alt og drak hvad som helst. Det var ren hedonisme," forklarer han.

Ligesom Bob, var Marcus' party-livsstil også dikteret af en cyklus, og mildnet af bevidstheden om, at det også er vigtigt at være sund. "Når vi var på turné, var det store weekender, og så lavede jeg altid de sunde, gode ting i mellemtiden. Jeg elskede sport, fitness og kampsport, så jeg var altid opmærksom på det sunde; jeg troede bare, at de to livsstile kunne eksistere side om side. Og det kunne de også, i en periode, indtil det gik op for mig, at jeg bare kunne få min rus fra yoga og kampsport."

Efter at have dyrket kampsport i omkring fem år og gradvist havde fået en større interesse for yoga, begyndte Marcus at genoverveje sin livsstil. "Kort tid før jeg droppede sprutten, var jeg begyndt at sætte spørgsmålstegn ved det. 'Er det virkelig det værd? Er det her overhovedet sjovt?' Den efterfølgende dag blev ødelagt af tømmermændene, og der var aldrig tid til noget af det, jeg gerne ville, og at tage fri hver gang det skete betød, at jeg kun levede halvdelen af ugen. Jeg endte med at føle, at det ikke var det værd."

I sine 10 år som DJ på natklubber over hele verden oplevede Marcus ikke den samme depression og angst, som Bob led af. Alligevel fortæller han mig, at hans hverdagsopfattelse af livet i dag har ændret sig markant: "Jeg er blevet meget mere rolig. Hvis man lever for weekenden, som så mange mennesker gør, er man næsten en robot på autopilot hele ugen. Nu er hver dag bare ens. Jeg er aldrig nede, jeg frygter ikke længere mandage. Jeg er ikke længere bange for nedture – og jeg mener ikke nødvendigvis nedture efter at have taget stoffer, men bare det at vende tilbage til det trivielle.

Bob har oplevet en kæmpe forandring i sin livskvalitet, siden han kvittede stoffer og alkohol.

"Først og fremmest ser jeg fem år yngre ud, end jeg gjorde før, og jeg tabte mig næsten 12 kilo på de første tre måneder," siger han. "Den anden ting, der skete næsten lige med det samme, var min hjernekapacitet: Uden pis, jeg er 50 procent hurtigere og kvikkere mentalt, end jeg var. Jeg blev også betydeligt mere moden på virkelig kort tid: jeg gik ikke bare på pubben med mine venner på bekostning af alt andet. Jeg blev mere organiseret, stoppede med at leve som en teenager – ikke mere rodet værelse, ikke længere noget med at komme for sent til alting. Jeg fik et bedre forhold til min familie, jeg oplevede fremgang på arbejdet. Jeg havde mere energi, jeg havde flere penge, jeg kom i bedre form, jeg blev gladere, og jeg fik ro i sindet for første gang i mit voksenliv."

Selvfølgelig er det ikke nemt at give afkald på sprut og narko i en kultur, der drejer sig om begge, og der er ingen garanti for, at det vil have samme positive indvirkning på din psykiske sundhed, som Bob oplevede.

Afhængighed eller vaner kan være svære at gøre op med, som alle, der nogensinde har forsøgt sig med et nytårsforsæt om at være ædru i januar, kan fortælle dig. Heldigvis findes der støttegrupper til næsten alle former for misbrug, fra AA til NA. Men som Sheri Jacobsons råd lyder, "Hvis du er intimideret af grupper, så glem endelig ikke, at du kan få professionel hjælp under fire øjne. En misbrugskonsulent kan give dig upartisk støtte i et forum, hvor du ikke behøver at censurere dig selv – hvilket ikke altid er det, vi får fra venner og familie, lige meget hvor gode deres intentioner er."

"Stop i tre måneder, og se, hvordan du har det," siger Bob, da jeg spørger ham, hvilket råd han ville give mænd i deres tyvere, der lever, som han gjorde. "Tre måneder er det punkt, hvor man virkelig kan se, hvor meget det hele har forandret sig. Det er også det sværeste sted at nå til, fordi afholdenheden stadig er noget helt nyt, men jeg sværger højt og helligt på, at du vil forstå, hvad alle snakker om, når du når til tre måneder."

Læs mere om stoffer og afholdenhed på VICE:

Vi snakkede med manden, der ikke har været i bad i 12 år

Det du ikke lærte om stoffer i skolen

De videnskabelige og personlige fordele ved ikke at onanere