FYI.

This story is over 5 years old.

Sustainability Week

Q&A: Linda Hewson

Creative director ved Selfridges Linda Hewson fortæller her, om hvordan man bidrager til at sætte en mere bæredygtig kurs for modeindustrien.

Denne artikel er en del af Sustainability Week og er udarbejdet med sponsorat fra Copenhagen Fashion Summit.

Creative director ved Selfridges Linda Hewson fortæller her, om hvordan man bidrager til at sætte en mere bæredygtig dagsorden for modeindustrien.

VICE: Hvorfor mener du, modeindustrien skal prioritere bæredygtighed?
Linda Hewson: Vi ved, at modeindustrien er den næstmest forurenende industri i verden. Fra brug af ressourcer til udledning, biodiversitet til affald og velvære, skaber modeverdenen arbejdspladser, men den ødelægger også liv. Vi må tage hånd om problemerne i forhold til bæredygtighed ved at samle vores kollektive kræfter som kreativ sektor. Vores kunder er allerede i færd med at fremme forandring gennem deres forbrugsvaner, så nu har vi mulighed for at revolutionere modeindustrien. Sidste år spurgte vi 1000 Selfridge-kunder, om Selfridge burde bidrage til samfundet. 93% svarede ja. Da de blev spurgt om hvordan, svarede over halvdelen, at vi burde skabe positive forandringer i forhold til etisk handel inden for mode, skønhed og fødevarer, og 59% af dem sagde endvidere, at de ville bakke op om de forandringer gennem de varer, de køber, og de initiativer, de støtter.

Advertisement

Hvilke spørgsmål bør kunderne stille modeselskaberne for at opnå det paradigmeskift, vi har brug for?
Kunderne spørger allerede til, hvem der har lavet deres tøj, hvad det er lavet af, samt hvor og hvordan det er produceret. Historien om bæredygtighed bør være en integreret del af mærket og produktet. Som vi har set i fødevareindustrien, vil kunderne gerne se en forbindelse mellem producent og produkt, og hvis relationen er positiv, har kunden en bedre oplevelse, og forholdet til produktet får mere substans.

Hvordan ser du dig selv som aktør i forhold til lave om på den nuværende situation?
Hos Selfridges er vi i den unikke position, at vi kan nå ud til en bred og mangfoldig del af verdenssamfundet. Project Ocean er et godt eksempel på det, vi kalder 'detail-aktivisme'. Vi bruger vores kreative platform til at sætte fokus på truslen mod verdenshavene og til aktivt at hjælpe med at beskytte dem.

Kreativitet er det, der driver vores forretning, så naturligvis er vores tilgang til Project Ocean også kreativ – ligsom alt andet vi laver.

Ved hjælp af det kreative formsprog, kan vi skabe en positiv samtale, der er inspirerende, forbløffende og opløftende. Det er en effektiv metode til at kommunikere med folk og i sidste ende inspirere dem til at forandre deres måde at tænke på. Og vi ændrer faktisk deres handlingsmønstre. Sidste sommer stoppede vi med at sælge engangsvandflasker og bad i stedet vores kunder om at købe genbrugelige flasker. Som følge så vi en kæmpe stigning i salget af genbrugelige beholdere og støttede det ved at sørge for gratis postevand på vores madsteder og restauranter. Det initiativ er lige så meget et internt projekt, som det er møntet på kunderne, eftersom vi ved, at det mere virkningsfuldt, end nogen reklamekampagne nogensinde kan være, hvis 3000 af vores egne folk alle sammen tænker på, hvordan og hvorfor vi skal beskytte verdenshavene – og deler tankerne i deres netværk. Vores ansatte lover ikke at bruge engangsflasker, arbejder frivilligt, samler penge ind til velgørenhedspartnere og er personligt investeret i initiativet både derhjemme og på jobbet.

Tror du, at forsyningskæden i modeverdenen kan ændres til det bedre? Hvordan kan den enkelte virksomhed gøre det?
Det er ikke et spørgsmål, om hvorvidt modeverdenens forsyningskæde kan forandres. Den skal ændres, hvis branchen overhovedet skal overleve. Den nuværende industrimodel er ikke alene yderst destruktiv, den er heller ikke bæredygtig på lang sigt. Vores Bright New Things-projekt hyldede de designere, der har bæredygtighed som et centralt element i deres forretning. De er virksomheder, der overvejer hvert eneste led i kæden – og de beviser, at det er muligt at skabe meget eftertragtede, kreativt geniale produkter, der til gengæld har en positiv indflydelse på miljøet og sociale forhold. Med andre ord behøver luksus og godt design ikke "koste jorden noget". Vi bliver alle sammen nødt til at se disse nye virksomheder som rollemodeller, for hvordan vi bedre kan handle med hinanden og anerkende, at hvis ikke vi gør det, kommer vi ikke til overleve på den lange bane. For at sige det ligeud, vil vi kun have en plads i fremtiden, hvis vi finder måder at bevare os selv og vores ressourcer på.