Sådan føles det at springe ud som aseksuel

FYI.

This story is over 5 years old.

Feminisme

Sådan føles det at springe ud som aseksuel

Mange kender nogen, der er sprunget ud som homoseksuelle, biseksuelle eller måske som transkønnede. Men mindre udbredt er aseksualitet, og derfor er der heller ikke mange, der kan fortælle dig, hvordan det føles at springe ud.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af BROADLY USA

Nege fortæller, at hendes venner og familie altid vidste, hun var "anderledes".

"Jeg har aldrig haft et konventionelt forhold, og jeg har aldrig præsenteret familien for en partner," siger den 33-årige canadier.

For et par år siden begyndte hun for alvor at granske sine tilbøjeligheder – eller manglen på samme. Hvorfor var hun så uinteresseret i sex og parforhold? Hun havde et par teorier, fra lavt selvværd til usikkerhed omkring sin krop til "urealistiske" krav til en potentiel partner. "Folk sagde, at ingen af grundene holdt vand. Jeg er lige så attraktiv, som så mange andre er," siger hun.

Advertisement

Der gik et helt år, hvor Nege overvejede, hvad den bagvedliggende årsag kunne være, før hun stødte på begrebet aseksualitet online. Hun begyndte snart at identificere sig som aseksuel. Hun fortalte sine venner om det, og selvom hun også blev mødt med skepsis, fik hun i overvejende grad positiv respons fra sine nærmeste.

"De var nok lidt forvirrede over konceptet, men det var ikke, fordi det chokerede dem eller sårede dem. De havde allerede accepteret mig, for den jeg er," siger hun.

Siden afsløring er Neges aseksualitet ikke blevet diskuteret igen. "Det er fordel ved at identificere sig som aseksuel: Jeg har ikke nogen partner, så mine omgivelser konfronteres ikke med det i sociale sammenhænge. Jeg er fast bestemt på at være single, da jeg også er aromantisk anlagt."

"Min stædige uafhængige natur og det, at jeg er pebermø, er bare en del af mig, og det accepterer og elsker mine venner og min familie."

Men at "springe ud" er ikke altid lige til for aseksuelle – eller "aces", som de også kaldes. Mange, især i teenageårene, får at vide, at deres søgen efter en identitet er en "fase", eller at de bare ikke har fundet "den rigtige" endnu, fortæller Nege. Men det passer simpelt hen ikke, for "aseksualitet er sin egen identitet, som folk sagtens kan leve et lang og lykkeligt liv med," siger hun.

"Det er lidt ligesom chokoladekage," forklarer Chelsea, en universitetsstuderende fra New Zealand. "Jeg kan ikke lide chokoladekage. Jeg kan sagtens se en kage og tænke, 'det ser godt ud,' men jeg ved, hvis jeg tager en bid, vil jeg ikke kunne lide den."

Advertisement

Chelsea, der er 24, kan sagtens finde folk tiltrækkende på et æstetisk niveau, selvom hun er aseksuel, men hun har aldrig lyst til at gå i seng med nogen. Hun studerer litteratur og popkultur, og hendes første indtryk af aseksualitet var blandt andet baseret på figurer som Sheldon Cooper fra The Big Bang Theory. "Sådan en overdrevet pertentlig type. 'Lad være med at røre ved mig!'," siger hun og griner. "Sådan har jeg bare aldrig været."

Men i 2012 begyndte Chelsea at lege med tanken selv og nævnte det også for sin familie. "De reagerede ikke så voldsomt på det, fordi de ikke rigtigt forstod det," fortæller hun og hun tilføjer, at de nok ikke lagde det store i det.

"Der gik en del år med at gentage det samme mønster: Jeg mødte en person, lærte vedkommende at kende og ventede på, at jeg skulle føle mig tiltrukket. Men det skete bare aldrig," siger hun. "En aften skulle jeg på date, og jeg havde bare ikke lyst til det overhovedet. Jeg kæmpede med depression og angst på det tidspunkt. Jeg græd, mens min mor holdt om mig, og jeg sagde, 'Jeg vil ikke på date. Jeg er ikke tiltrukket af fyren.'"

"Hun sagde til mig, 'Måske skal du finde en anden så?'"

"Jeg svarede, 'Nej, jeg er bare ikke tiltrukket af fyre.'"

"Så sagde hun, 'Er du så tiltrukket af piger?'"

"Jeg sagde, 'Nej, det havde jeg da sagt for længe siden, hvis jeg var!'" fortæller Chelsea.

Sidste år var Chelsea til frokost med sin mor og søster, da moren pludselig spurgte, "Mener du oprigtigt, at du er aseksuel?" Så blev døren åbnet på vid gab. "Vi havde en virkelig intens samtale," siger Chelsea. "De var nysgerrige, men de accepterede det også, og det var dejligt. Jeg tror stadig ikke, de helt forstår det, men de har jo heller ingen erfaring med det. Det kommer ikke fra et skidt sted."

Advertisement

"Folk har en meget snæver opfattelse af, hvad det vil sige at være ace, men at være aseksuel kan betyde mange forskellige ting. Man kan være homoseksuel og ace på samme tid for eksempel. Man kan være bi- og panseksuel – tiltrækning er ikke altid baseret på det seksuelle. Det er helt sikkert noget, man burde snakke mere om især i forhold til repræsentation."

"Der var mange, der fandt ud af det ved at se min forestilling," siger Nikki på 40. "Folk så titlen Asexual Healing og gik ud fra, at det var et ordspil på sangtitlen. De var ikke klar over, at det faktisk handlede om min seksualitet."

Den australske skuespiller, forfatter og kritiker skabte forestillingen for at undgå intime samtaler om emnet. "Hvis man ser forestillingen, regner man med, at jeg taler en times tid. Det er en forudsætning," siger hun og griner.

Nikki hørte første gang om aseksualitet i et interview med komiker og aktivist Janeane Garofalo. Laver man en hurtig Google-søgning, dukker der også en masse relevante hjemmesider og bloggere op. På daværende tidspunkt var Nikki midt i trediverne, og hun havde altid været bevidst om sin aseksualitet, men havde aldrig været i stand til at sætte et ord på det. "Da det gik op for mig, at det er en ting," siger hun i dag, "vidste jeg, at det er sådan, jeg er."

Hun havde tidligere været i et langt forhold, men efter det var endt, datede Nikki ikke igen. Hun oplevede en del skyldfølelse over det. "Jeg følte, at der var noget jeg skulle gøre, som jeg ikke gjorde," siger hun. "Det er ligesom, når der er noget, du skal nå. Sådan havde jeg det: 'Jeg har ikke haft sex i et par år. Burde jeg ikke det?'"

"Da jeg opdagede ordet aseksuel, slap jeg af med skyldfølelsen. Jeg kunne være glad, som jeg er."

I starten talte hun om det at være ace med andre ace-folk via Tumblr og bagefter hendes samboer. "Det er stort at komme ud over for de folk, der står dig nærmest," siger hun. "Når de først ved noget meget intimt om en, så vil de altid have den viden. Det var også en stor afsløring for min tidligere partner. Det var godt at få det ud, men det var også en meget følelsesladet samtale. Hun så pludselig vores forhold i et helt nyt lys. Det var faktisk større, end da jeg kom ud som trans." Den indsigt, at hun hverken havde brug for sex eller fysisk intimitet, var den manglende brik i puslespillet. I dag er Nikki og hendes eks-partner hinanden nærmere, end de nogensinde har været før.

Nikki fortryder ikke, at hun har haft sex og været i parforhold, men sammenligner det med "at læse en bog, som man så ikke har brug for at læse igen. Nu kender jeg plottet." De bånd, hun har knyttet gennem ace-samfundet, både online og i virkeligheden, har haft en positiv indflydelse på hendes liv. Sammen med andre medlemmer fra ace-samfundet var hun blandt andet med til Melbournes Midsumma pride parade i år. "Den slags er godt for mig," siger Nikki. "Det er skridt mod at vise, hvem jeg er."

"Jeg er kommet ud tre gange i mit liv. Som biseksuel, som trans og som ace, og det var meget forskellige oplevelser. Som ung kendte jeg til transidentiteter, men jeg talte aldrig med nogen om det. Ace kendte jeg bare ikke til. Da jeg først forstod det, kom jeg ud med det samme. Bang!"