FYI.

This story is over 5 years old.

Entertainment

Joseph Gordon-Levitt fortæller, hvorfor han er perfekt i rollen som Edward Snowden

Skuespilleren taler ud om om 'Snowden', patriotisme og hans families skepsis over for statsapparatet.
Alle billeder via Paramount Pictures

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE US

Den nye Oliver Stone-film Snowden er en god, gammeldags biografisk film, der tager seereN med på en tur gennem NSA-whistlebloweren Edward Snowdens liv. Filmen er et rendyrket karakterstudie, der fokuserer på Snowdens niårige rejse fra den ene politiske grøft til den anden.

Da vi møder Snowden, som portrætteres overbevisende af Joseph Gordon-Levitt, er han en ung, akavet værnepligtig i hæren i 2004, der er villig til at kæmpe med livet som indsats på vegne af George W. Bush og fædrelandet. Det er noget af en start for en hovedperson, som vi ved (hvis vi altså læser nyheder) i sidste ende vil lække statshemmeligheder til pressen i 2013 og flygte til Rusland af frygt for at blive tiltalt for spionage.

Advertisement

Vi tog en snak med Gordon-Levitt for at lære mere om hans politiske fortid, nutid og fremtid.

VICE: Du efterligner Snowdens stemme. Hvorfor følte du, at det var vigtigt?
Joseph Gordon-Levitt: De fleste af mine yndlings optrædener er sådan nogle kamæleon-optrædener, og mange af mine yndlingsskuespillere er dem, der ligesom forsvinder i rollen. De legender vil jeg ikke sammenligne mig selv med, men det er helt klart det, jeg stræber efter at blive.

Jeg tror roligt, man kan sige, at Snowden støtter 100 procent op om Snowden-lækkene. Havde du det på samme måde, da du takkede ja til projektet?
Jeg vidste i virkeligheden ikke så meget om Edward Snowden, da jeg blev tilbudt jobbet, så der var i første omgang rigtig mange ting, jeg skulle lære. En af de ting, jeg fandt ud af, er, at hele sagen handler lige så meget om privatliv som om gennemsigtighed og demokrati.

Kan du pege på et bestemt historisk øjeblik, der i særlig grad har fået dig til at gå op i Snowden-sagen?
Det, at der var den her høring, et par måneder før Edward Snowden kom med sine afsløringer – en høring i senatet. Den her efterretningsdirektør, en fyr ved navn James Clapper, udtalte sig foran den amerikanske kongres, og blev direkte spurgt af en senator, mens han var under ed: "Indsamler NSA millioner af informationer om det amerikanske folk?". Og det svarede han nej til. Det var en åbenlys løgn. Når et højtstående medlem af regeringen bare åbenlyst lyver for en senator, mens han er under ed, er det for mig at se et tegn på, at vores demokrati er ved at smuldre. Ideen om, hvad USA står for – grunden til, jeg er så taknemmelig for at være født og opvokset i det her land, nemlig at regeringen skal stå til ansvar over for folket – det er vi ved at miste. Det er menneskelig natur, og det vidste dem, der grundlagde vores nation. Enhver regering vil altid forsøge at tilrane sig mere magt. Det kan man ikke undgå, og derfor lavede de den amerikanske forfatning og gav os Bill of Rights, der er skrevet specifikt for at hjælpe folket med at beskytte sig mod magtbegærlige regeringer. Så når vi har en regering, som krænker millioner af amerikanske borgeres rettigheder, og tilmed lyver om det imens – det er uhyggeligt.

Advertisement

Se VICEs 'State of Surveillance med Edward Snowden og Shane Smith:


Klart. Men spioner og hemmelige agenter er også ret seje. Var du ikke splittet omkring alt det her?
En stor del af det, for mig, handler om den måde, jeg er opdraget. Min morfar var filminstruktør og blev blacklisted.

"Hvis man bare retter sig efter det parti, eller den kandidat, som man er blevet opdraget til at støtte, så har man ikke rigtig taget stilling til noget."

Klart, ham der instruerede Pillow Talk.
Det var efter, han blev blacklisted. Hans sidste film før det hed Cyrano de Bergerac, og skuespilleren i den, José Ferrer, vandt en Oscar. Det er faktisk en helt anden slags film end Pillow Talk. Og det var lige på det tidspunkt, lige da han virkelig var begyndt at finde sin stil som filmkunstner, at regeringen indførte den her politik. Han havde været til nogle møder, som ikke var andet end forsamlinger hjemme hos folk, hvor de talte om arbejderes rettigheder og sådan nogle ting. Regeringen føjede ham til en liste, og så kunne han ikke arbejde længere. Så det ligger lidt til min familie at være på vagt, når regeringen opfører sig på en måde, der er udemokratisk og går imod det, som det i virkeligheden er meningen, at USA skal stå for.

Var det med blacklistingen en stor del af din opvækst?
Alt det her er selvfølgelig før jeg blev født, men min mor var barn, og hendes far kunne ikke arbejde længere. De flyttede fra Los Angeles til Connecticut. Når man har det som en del af sin historie, er man lidt mere overfølsom over for når regeringen begynder at gøre ting, der er uamerikanske – ironisk nok, siden den organisation, der stod bag hed "House Un-American Activities Committee", og det var virkeligheden dem, der var så uamerikanske, som man overhovedet kan forestille sig. Vores forfatning sikrer os ytringsfrihed. Så det at nægte folk deres levebrød bare for at have deltaget i nogle møder er virkelig uhyggeligt.

Advertisement

Så du er vokset op i en venstreorienteret familie med tætte bånd til Hollywood, mens Edward Snowden er vokset op i en højreorienteret, regeringstro familie. Hvad har det betydet for din tilgang til rollen?
Det er virkelig godt set, og det er helt rigtigt. Noget af det, der gør den her film til en fascinerende dramafortælling, til mere end bare et politisk budskab, er, at Snowdens opvækst, på mange måder, er diametralt modsat min egen. Hans bedstefar arbejdede for regeringen, hans far arbejdede for regeringen, og hans mor arbejdede for regeringen. Når man møder Snowden i starten af den her film, møder man en mand, der er en form for patriot. Jeg tror på en måde, at der findes to forskellige former for fædrelandskærlighed, og han var den type patriot, der bare tror på, at alt hvad landet gør, er det rigtige, og ikke sætter spørgsmålstegn ved noget. Og det er derfor, Edward Snowden lod sig hverve til den amerikanske hær. Han ville kæmpe i Irak. I 2004, da Irak var allerfarligst. Så det ligger uden tvivl i hans opvækst. Ligesom det ligger i min at gøre det modsatte.

Klart, og derfra tror jeg, kontrasterne mellem jer bliver endnu tydeligere…
Han brækkede begge ben i det indledende træningsforløb, så han ikke kunne kæmpe i Irak, så han ender i stedet med at arbejde for CIA, og senere NSA, og begynder at ændre sig. Det har også noget at gøre med, at han forelsker sig i en kvinde, der har en meget anderledes mentalitet end hans egen. Og et godt drama er altid bygget op omkring en person, der ændrer sig. Det at se ham gå fra én slags patriotisme til en anden form for patriotisme er kun muligt i et frit land som vores, hvor vi har retten til at stille vores regering til ansvar og stille de rigtige spørgsmål. Det er ikke alle i verden, der bor i et land, hvor de har de rettigheder, men det gør vi heldigvis.

Advertisement

Er du nogensinde blevet rystet i din politiske grundvold, som han blev?
Jeg kan huske engang, hvor jeg var sammen med en pige – det her er mange år siden – som kom fra en mere konservativ baggrund, hvis far var krigsveteran, og hvis bedstefar var krigsveteran. Og jeg kan huske, at vi var inde og se filmen Team America. Kan du huske den film? Og Team America er en virkelig grineren film. Den er ekstremt venstreorienteret lige fra starten – kritiserer regeringen, USA og højrefløjen generelt…

"America, Fuck Yeah…"
"America, Fuck Yeah!" Men den når også at kritisere venstrefløjen før slutningen. Og jeg kan huske, at min kæreste elskede at se filmen med mig, fordi jeg var så nede med den første del af filmen, og så blev jeg så overrasket over, at den bare pludselig jordede venstrefløjen. Og det tror jeg var meget godt for mig. Jeg tror ikke nogen form for særlig, politisk partiskhed gør meget nytte. Som jeg har sagt, er jeg opdraget som det, man nok ville kalde venstresnoet. Men det, der er med at være partisk, er, at man egentlig ikke tænker selv. Hvis man bare retter sig efter det parti eller den kandidat, som man er blevet opdraget til at støtte, så har man ikke rigtig taget stilling til noget.

Jeg har hørt, at din næste film bliver om Ku Klux Klan. Er der nogen, øhh, særlig grund til det?
Den er stadig i sine meget tidlige stadier, men ja. Der var en fantastisk artikel om KKKs tidlige dage. Og så er der selvfølgelig så meget debat lige nu omkring raceforhold…ja, så grundene til det er vel åbenlyse.

Læs mere fra VICE:

En politiker har anmeldt dyrepassere for at spille den af på delfiner

Den tidligere FBI-agent, der er sikker på, at han kunne have forhindret 9/11

Hvem har ansvaret for den atombase på Grønland, der dukker op, når indlandsisen smelter?