Jeg tog til en ‘Sacred Squirting’ workshop med en dansk instruktør

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly

"Hånden i vejret, hvis du har sprøjtet før."

Der sidder omkring 50 kvinder på gulvet på de håndklæder, vi har fået besked på at medbringe. Der er otte, der rækker hånden i vejret. Vores instruktør Christine kigger ud over os med vurderende visdom i øjnene og nikker.

Vi befinder os i et varmt, indelukket lokale til en "Sacred Squirting"-workshop. Om kunsten at sprøjte. Ifølge Taste of Love festivalens hjemmeside er der et forhistorisk forhold mellem kvinder og vand. Hjemmesiden taler om en "ceremoniel seance" med plads til at "udforske vores feminine natur og frigive de følelser, der er oplagret i vagina."

Festivalen bliver afholdt i Byron Bay, det australske epicenter for alt, hvad der kombinerer New Age med tilgængelige hæveautomater. Christine er en dansk danser, sanger, sangskriver, "spirituel jordmoder" og "lyskriger", der bor i en jurte (et nomadetelt, red.) på Møn, så hvis der er nogen, der kan lære nysgerrige kvinder at sprøjte, og hvordan de skal gøre det spirituelt, så er det nok hende.

Efter vi har fundet os til rette, begynder Christine at tale om kvindelig udløsning med en blød stemme. Vi læner os fremad og anstrenger os for at høre hendes skjulte sprøjtehemmeligheder. "Dit g-punkt er vejen til din sjæl," siger hun.

En kvinde rækker hånden i vejret: "Er det vand eller urin, der kommer ud?"

"Det er vand fra det væv, der omgiver g-punktet," svarer Christine. "At sprøjte handler om vores indbyrdes forbundethed og vores hellige vand."

Sprøjteorgasmer, eller kvindelig udløsning, har vakt nysgerrighed hos mennesker siden tidernes morgen. Emnet blev først bragt på banen i Vesten omkring 300 f.Kr. af Hippokrates og Aristoteles og optræder i taoistiske tekster fra det fjerde århundrede, der beskriver væskens mystiske og sunde egenskaber.

Men springer man frem til det 19. århundrede, er samfundets forhold til sprøjtende kvinder pludselig betydeligt mindre festligt. "Richard von Krafft-Ebing – den første moderne 'sexlæge' – beskriver kvindens udløsning som noget, der næsten udelukkende er forbundet med homoseksualitet hos kvinder," udtaler Alex Dymock, der er forelæser på Lancashire's Edge Hill University, til VICE. "Det var direkte forbundet med frygten for seksuelle afvigere."

Men ikke længere. Internationalt er ordet "squirt" på 19. pladsen over de mest brugte porno-søgeord ifølge Pornhubs statistikker og den workshop, jeg sidder til i dag, er en del af en større global bølge, der hjælper kvinder med at udforske deres seksualitet og spiritualitet. Seksualspirituelle oplevelser er blevet sin egen bevægelse, eller industri, med festivaler og workshops over hele verden, der udbyder alt fra "Dancing Eros" og "Yoni Yoga" til "The Art of Zen Spanking."

Men her til "Sacred Squirting" er vi i færd med at efterabe Christine, der roterer sine hofter og instruerer os i at føle vores dyrebare kvindelige energi. Nogle få øjeblikke senere ligger hun på gulvet, splitternøgen, bortset fra hendes lange, flagrende nederdel. Hun lader to fingre glide ind og ud af sin vagina, mens hun forklarer, hvordan man finder det rigtige sted at stimulere sig selv.

"Det er forskelligt for alle kvinder," forklarer hun. "Giv det et skud!"

På under et minut har størstedelen af kvinderne ivrigt klædt sig af, og rummet er blevet transformeret om til et hav af bare kropsdele og tatoveringer. Christine fortsætter med at berøre sig selv, mens hun forklarer, hvad hun gør. Efter noget tid begynder hun at gøre noget, der kun kan beskrives som at hvine; så vipper hun med sit bækkenparti, og frigiver – storsmilende – et springvand fra sin vagina, der – uden pis – skyder udover kvinderne på forreste række.

Kvinderne skriger og griner. Væsken bliver ved med at komme. En kvinde på forreste række har fået helligt vand på de englevinger, hun har tatoveret på ryggen.

"Det er en befrielse!" siger Christine.

Det næste, der sker, er en to minutter lang snak om teknik, og pludselig er det blevet vores tur. Halvtreds kvinder begynder at onanere på samme tid. Nogle ligger ned, mens andre har sat sig på knæ. "Wooo!" udbryder en kvinde, og stikker hånden i vejret, mens perlerne i hendes halskæde rasler rundt om hendes hals. "Klassens dengse!" er der nogen der råber tilbage.

Jeg har taget mit tøj af. Temperaturen er kun steget i lokalet, så det er en kæmpe lettelse. Selvom min fysik gør det lidt svært for mig at nå mit g-punkt: jeg er lidt over 180 centimeter høj og har en ret lang overkrop.

"Mærk de knudrede dele – dyk længere ind," opfordrer Christine. "Mærk krusningerne i din vagina." Hun kalder kvinder op foran og snakker dem igennem processen ved at råbe taktfast og lave burrrrr-lyde som en fuglemor. Så smider hun en kasse gummihandsker og kokosolie ind midt i lokalet, og opfordrer os henkastet til at "finde en partner og gøre det på hinanden."

Støjniveuet i rummet bliver højere. Nogle kvinder stønner, mens andre småfniser. "Hold jeres stemmer bløde," minder Christine dem om og tilføjer, at en kvindes mund er forbundet med hendes vagina. "Hvis din mund er blød, vil din vagina kunne frigive."

Nogle kvinder lader til at få orgasmer. Deres bramfri stønnen skærer igennem den intense hede i lokalet. Andre bliver ihærdigt ved med at prøve på at få det til at ske, som om de er med i et eller andet syret kapløb. Ved siden af mig skiftes to kvinder til at gøre det på hinanden: Den ene ligger ned, mens den anden trænger ind med to gummihandskeklædte fingre. Den liggende erklærer, at hun kunne mærke sig selv få orgasme, men der kom desværre ikke noget væske.

Hvorvidt kvindelig udløsning overhovedet "eksisterer", af mangel på et bedre ord, er noget, der er blevet diskuteret blandt eksperter i årtier, med kun få videnskabelige undersøgelser som empirisk grundlag for den biologiske del af processen.

I 2015 blev en rapport udgivet i The Journal of Sexual Medicine, der så nærmere på syv kvinders sekret. Kvinderne havde alle sammen udløst omkring 250 milliliter væske under sex. Efter at have analyseret væsken fandt forskere frem til, at væsken fra alle syv kvinder hovedsageligt bestod af urin – selvom der i fem af væskeprøverne også blev fundet en smule af antigen (PSA) enzymet, der også findes i mænds prostataer og i kvinders Skenes kirtler.

Så svaret på, om kvindelige ejakulationer i virkeligheden mest er urin, er ja. Og nej. Men mest ja.

Det er der selvfølgelig ikke nogen, der tænker på her til sidst i den anden time af workshoppen. Christine samler sin guitar op, og synger en dansk folkevise for os på sit modersmål. Mens hun svæver drømmende rundt i rummet og klimprer, bliver kvinderne færdige med deres sprøjteforsøg. Et par til højre for mig kysser, græder og griner på samme tid.

Da Christine bliver færdig med sin sang, og gardinerne rulles op, sætter alle sig op og tager tøj på. "Det var fucking awesome" er der en deltager, der siger, mens hun taknemmeligt tager Christine i hånden. "Du er en inspiration. Tak fordi du ville dele det, du ved, med os."