FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Jeg gav en sexcoach kontrol over mit sexliv i en uge

Jeg glædede mig til at sige farvel til mine hæmninger. Desværre måtte jeg også sige farvel til min værdighed.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly

"Når der ikke er mere at brænde af, må du sætte ild til dig selv." Sådan lyder teksten til sangen Your Ex-Lover Is Dead af Stars, og det er samtidig det bærende princip for mit kærlighedsliv. Da foråret lige var kommet – og sædtræerne blomstrede – følte jeg, det var det tid til at give mit liv et makeover. Men jeg havde ikke tænkt mig at gøre rent, få styr på min økonomi eller pante min voksende flaskesamling på køleskabet. I stedet ville jeg give en kvinde, jeg aldrig har mødt, fuld kontrol over mit sexliv.

Advertisement

Sunny Rodgers, en klinisk sexolog og autoriseret sexcoach, skriver på sit website, at hendes mission er "at redde verden, én orgasme af gangen." Jeg skrev til hende og spurgte, om hun var interesseret i at styre mit sexliv i en uge, og hendes kortfattede svar lød, "Det bliver SJOVT."

Jeg er single, så grundpillerne i mit kærlighedsliv er onani og sex en gang hver anden uge eller deromkring. Derfor skulle Rodgers' plan dække både samleje (hvis muligheden bød sig) og onani. Inden vi gik i gang, talte jeg med Rodgers om mine fantasier, og hvor mine grænser gik. Ud fra den samtale lavede hun en ugekalender, jeg skulle følge. Det forløb sådan her.

Dag et: Drik ananas juice, så din vagina smager godt
På en dag, hvor hun vidste, jeg havde en date – en der formodentlig ville ende med oralsex –beordrede Rodgers mig til at drikke ananasjuice, så min vagina smagte af frugt, og på den måde give mit sexliv et skud kulør og tropestemning. Et par timer inden daten bundede jeg en dåse ananasjuice og fik omgående halsbrand. Ananas er meget syreholdigt! Jeg bad til, at min skede smagte som en piña colada, så det i det mindste var ubehaget værd.

Efter daten endte vi, som jeg havde forudsagt, hjemme hos mig til oral, men jeg var for usikker til at spørge ham, om jeg smagte af ananas. Jeg kunne ikke spørge ham på forhånd, fordi jeg gerne ville undgå et bekræftelses-bias, og jeg kunne ikke spørge ham bagefter, fordi jeg omgående faldt i søvn (et af mine bedste sex-moves). Den næste dag synes jeg alligevel, det var for underligt at tekste, "heeej, fedt at ses i går aftes ;) smagte min vagina i øvrigt af ananas? okay, ttyl!!" Han sagde ikke noget, så alting smagte sikkert fint, men måske ikke så ananas-agtigt. Jeg havde brug for svar, så jeg åd en håndfuld halsbrandstabletter og drak en dåse til. Efter et par timer smagte jeg på mig selv. Jeg fornemmede et strejf af sødme og egetræsnoter, men ingen decideret ananas-flavour.

Advertisement

Dag to: Se dig selv i spejlet med beundring
Dagens opgave fra Rodgers var at finde tre ting, jeg elsker ved min krop. Selvom jeg egentlig er ret selvsikker, har jeg ingen spejle i mit soveværelse af en årsag – når jeg stirrer for længe på min krop, begynder jeg at fiksere på alt, der er i vejen med den. Den måde mine knæ ligner smilende babyansigter på, hårene på min hals, bumsekraterne langs min kæbe, mine bryster, der ikke er helt identiske og heller ikke helt runde.

Mens jeg var hjemme i Philadelphia, stod jeg nøgen foran et spejl og undersøgte mig selv grundigt, mens jeg forsøgte at posere som Bella Hadid. Jeg kunne ikke bare stå der helt normalt. Jeg struttede med numsen og sugede maven ind. Hvad kunne jeg lide? Jeg lavede et par squats for at købe mere tid. Jeg følte med hænderne langs taljen og lagde mærke til, hvordan den bulede ud nogle steder. Det kunne jeg godt lide. Jeg samlede benene og beundrede min ankler. Dem kunne jeg også godt lide. Nu manglede jeg bare en tredje ting. Jeg gik helt hen til spejlet og bestemte mig for mine læber, fyldige og røde, fordi jeg altid bider i dem. Jeg lavede trutmund. Min hund vadede ind på værelset for at se, hvad jeg lavede.

"Rocky, du er heldig, du er en hund," sagde jeg. Som svar pruttede han.

Dag tre: Undersøg vulva, kønslæber, klitoris og g-punkt med hånd foran spejl
Ved at hanke op i den øverste del af din vagina samtidigt med, at du holder et håndspejl under dig, kan du åbenbart se dit eget g-punkt, hvilket Rodgers beskriver som "blødt og svampet."

Advertisement

Jeg forholdt mig skeptisk. Da jeg selv forsøgte, kunne jeg ikke rigtigt finde det, hun havde beskrevet som g-punktet, men jeg skal love for, det var oplysende at få set sig godt omkring dernede. Jeg har aldrig kigget ind i min vagina før, det er derfor, jeg finder dick cams super fascinerende.

Jeg anbefaler øvelsen til enhver indehaver af en vagina – bare som en øvelse i at forstå kroppen bedre. Det fik mig dog ikke til at føle mig specielt sexet. Det mindede mig snarere om, hvor uhyggeligt det i grunden er at være beboer i en menneskekrop, en af dem med huller og korridorer og en masse mørke, man hverken kan se eller kontrollere.

Dag fire: Onanér uden penetration
"Du skal onanere, men kun ved overfladisk berøring. Du skal ikke penetrere," havde Rodgers noteret på dag fire. "Brug også denne øvelse til at finde ud af, hvor dine øvrige erogene zoner er – i albueleddet, bag knæene, bag ørerne, under tæerne, hvor som helst. Mange folk bliver ophidsede af blød berøring på steder, der ikke normalt berøres."

Jeg tændte et stearinlys, tog mit tøj af og placerede min Drake-papfigur, så vi havde øjenkontakt. Jeg følte rundt omkring på kroppen. Jeg prøvede først med de gamle kendinge: bryster, halsen, indersiden af lårene. Det var fint nok. Det med "ingen penetration" var ret frustrerende og lidt demoraliserende, men jeg forstod godt Rodgers' pointe. Der var noget tilfredsstillende ved at udforske begæret uden egentlig at tilfredsstille det.

Advertisement

På et tidspunkt fandt mine fingre albueleddet, som Rodgers havde anbefalet. Det føltes rart. Jeg har aldrig rigtigt været typen, der tænder på at blive bidt i øret, men det føltes nu meget godt med berøring der også. Jeg kunne godt finde på at guide en fyrs hænder den vej i fremtiden.

Kvinden, der styrer mit sexliv. Foto: Sunny Rodgers

Dag fem: Hemmelig stimulering
Rodgers ville have mig til at onanere andre steder end i sengen. Hun vidste tilsyneladende ikke, at det i forvejen er noget, jeg har praktiseret en del før, selv da jeg fik taget mit pasfoto.

"Brug din trussevibrator til at onanere i dag," sagde hun. "Lov dig selv, at du tænder for den mindst tre gange – en gang skal være i et offentligt rum. Vær tålmodig og se, om det tænder dig, eller du bare bliver nervøs. Hvis du har en villig date i dag, kan du eventuelt lade din partner styre, hvor og hvornår det skal foregå."

Efter have brugt et øjeblik på at forestille mig reaktionen fra en ikke-villig date ("Jeg ville bare netværke. Det her vil jeg ikke være med til!") besluttede jeg, at øvelsen var sjovere alene. Jeg fandt min trussevibrator frem, tog den på og gik rundt i en park, mens jeg nød de gode vibes. Den hemmelige spiller ophidsede mig faktisk, men det var distraherende, at der var så mange hunde i parken. Jeg ville hellere snakke med dem. Til sidst fandt jeg et stille sted under et træ, hvor jeg kunne kaste mig ud i nydelsen. Jeg skyndte mig hjem for at blive færdig. Jeg er stadig for nervøst anlagt til at komme i en offentlig park, især i et kvarter hvor oddsene for at støde på en gammel Tinder-date fra 2011 eller en næsten-ven, man aldrig gik ud til drinks med, er temmelig høje.

Advertisement

Dag seks: Elsk dig selv
"I dag må du gerne onanere ved penetration. Men hele seancen skal ikke gå langsomt og være sensuel," sagde Rodgers. "Begynd med at tage et boblebad og et glas vin. Forfør dig selv og dine sanser! Tillad mig at præsentere dig for en teknik, der er blevet populær – Kareeza, der handler om at fejre rejsen ved sex og ikke nødvendigvis destinationen."

Med andre ord så er målet med Kareeza ikke at komme, men at forstå din krop og din ophidselse. Det er ikke det samme som "edging," hvor man kontrollerer orgasmen, hvilket jeg aldrig har syntes om. Det tog mig intet mindre end 30 minutter at komme over presset, der ligger i ordren "nyd det!!!", men da det først lykkedes, viste Kareeza-oplevelsen sig at være både dejlig og, ja, romantisk. Den romantik, jeg udtrykker overfor min egen krop, er den mest passionerede, jeg har oplevet. Det giver god mening. Den person, der bor i kroppen, er bedst udrustet til at forføre den.

Dag syv: Bad-Girl Maria
Selvom jeg havde brugt hele ugen på at lære mig selv bedre at kende, Bad Rodgers mig runde oplevelsen af med at opfinde en ny identitet for en enkelt aften. Det skulle efter sigende hjælpe mig med at komme i kontakt med mine fantasier. Af gud ved hvilken grund havde hun fået den opfattelse, at jeg var en "pæn" pige, da vi talte sammen på Skype, så jeg skulle prøve at finde en bad-girl persona – det vil sige tage sort tøj på, finde på et nyt navn, vælge en bar, hvor jeg så skulle udleve min nye identitet og tale med folk.

Advertisement

Jeg bestemte mig for at kalde mig Lucille og tog en kort nederdel på (udsigt over hele cirkusset, når jeg stiger ud af en bil) og en nedringet top. Jeg tog mørklilla lipgloss på og skruede op for mascaraen. Jeg var på vej til lufthavnen i Newark for at nå et fly til Bangkok. I kraft af den evige strøm af mennesker er lufthavnen det perfekte sted at optræde under falsk identitet (efter man er kommet gennem sikkerhedskontrollen naturligvis. Jeg er ikke typen, der bryder loven). Man er omgivet af fremmede, mange af dem er fulde, mange af dem er villige til at tro på hvad som helst – at flyet kun er 15 minutter forsinket, at denne gang i Paris vil Jean-Luc gøre alvor af tingene og forlade sin kone, og at jeg hedder Lucille.

Jeg ankom fem timer tidligt til lufthavnen (Lucille havde ikke været i så god tid, men Maria skulle til Thailand og ville under ingen omstændigheder fucke det op) og gled let og elegant gennem sikkerhedskontrollen. Jeg slog mig ned i noget, der skulle ligne en irsk pub, og fik et overblik over forsamlingen for at se, om der var nogle oplagte emner. Jeg var ret nervøs, men også spændt – jeg var ikke sikker på, om det var sexlegen, der ophidsede mig, eller om det var lugten af grillet bratwurst, men jeg kunne helt sikkert mærke det.

Rodgers får ofte ægtepar – der "stadig elsker hinanden, men ikke kan lide hinanden på den måde" – til at prøve metoden ad. Pointen er, at det skal pifte et ellers monotont forhold op med lidt passion og drama.

Advertisement

Der sad kun en mand alene i baren. Alle de andre fyre sad med deres familier eller kærester, og selvom Lucille er baaaad, så er hun ikke så baaaad. Jeg bestilte en Jameson on the rocks og bestemte mig for at snakke med fyren, der sad alene, og lod til at være omkring 40 og velnæret. Han så ikke på mig, og hans knæ var heller ikke rettet mod mig – måden jeg normalt vurderer om en fyr er interesseret i mig på (Han kigger måske ikke, men hvis hans krop peger i min retning, så er det sikkert).

"Hej, hva' så? Jeg hedder Jessica," sagde jeg. FUCK. Jessica?

"Hej, hyggeligt at møde dig," svarede han. Jeg smilede. Jeg prøvede at komme på noget at spørge ham om, men så begyndte hans telefon at ringe, og før jeg vidste af det, sad han og FaceTimede med hele sin familie: to små babyer, en hund og en kone.

Jeg bestilte snacks i baren og satte mig ved et bord. På TV'et foran mig kørte en genudsendelse af Steve Harvey Show for fuld udblæsning.

Konklusionen
Det er uhyre sjældent, at folk gør noget aktivt for at forbedre deres sexliv, som man eksempelvis gør med motion eller karriere. Det faktum, at jeg ikke engang har PRØVET at kigge op i min egen skede før det her eksperiment, er ærligt talt lidt foruroligende. Jeg er glad for, at en kvinde, jeg har aldrig før har mødt, bad mig om at gøre det. Jeg er også glad for, at hun bad mig om at bruge tid – den samme mængde tid jeg bruger på at pille i en hudafskrabning eller reloade Snapchat – til at udforske resten af min krop på en måde, som jeg aldrig har overvejet før: med omhu, sensualitet og medfølelse.

Måske har min vagina bare ikke evnen til at smage af ananas. Og hvad så? I sidste ende handlede den øvelse ikke om, at jeg skulle være mere velsmagende for en fyrs skyld. Det, at prøve noget nyt og sommetider mærkeligt – at opdigte en ny identitet og tage den på sig 100 procent – giver spænding i ens sexliv, fordi det bryder med rutinerne, det sædvanlige, og alt det, der kan gøre sex kedeligt.